Billetkontrollør udsat for vold
Klokken 21.18 anmeldte en billetkontrollør, at hun klokken 17.27 havde været udsat for vold i forbindelse med en billetkontrol. Billetkontrolløren havde bedt en mand om at vise en billet, hvorefter han havde fremvist en ældre mobiltelefon, der ikke umiddelbart indeholdt gyldig rejsehjemmel.
Billetkontrolløren havde sagt, at hun var nødt til at udstede en kontrolafgift og bad derfor om mandens ID. Dette fik manden til at rejse sig og løbe ud af toget, og i den forbindelse skubbede han til billetkontrolløren på vej ud af toget.
Manden beskrives som: mand, vesteuropæisk af udseende, 22-30 år gammel, 185 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden, talte dansk. Medbragte en ældre mobiltelefon, muligvis en Nokia 3310.
Kommentarer