112

Butikstyveri

Personalet i Netto på Hillerødsholmsalle anmeldte klokken 20.34, at en mand kort forinden havde stjålet varer fra butikken og derefter havde forladt stedet.

Han var efterfølgende kommet tilbage igen, og personalet havde konfronteret ham med tyveriet, hvilket gjorde manden så vred, at han begyndte at råbe skældsord efter medarbejderne. En patrulje kørte til stedet, hvor manden, en 45-årig fra Hillerød, blev anholdt og sigtet for butikstyveri.

Kommentarer