Samfund

Stigende energipriser kan ramme boligmarkedet hårdt

De høje energipriser kan give anledning til at kigge nærmere på boligens samlede energiforbrug. Især op til et salg, vurderer ejendomsmæglerkæden Estate.

De aktuelt høje energipriser kan sætte sig i boligpriserne, vurderer ejendomsmæglerkæden Estate. Situationen kan give anledning til at foretage investeringer i boligen før et kommende salg.

-Når prisen på energi stiger så markant, som vi har set det de seneste måneder, kan det potentielt få boligpriserne vil falde.

Sådan lyder vurderingen fra ejendomsmæglerkæden Estate i en ny analyse.

-Den aktuelle salgspris på en bolig bestemmes af rigtig mange faktorer. Nogle kan man ændre på, fx ved at modernisere eller udvide sin bolig, mens andre er mere ude af boligejernes hænder. Og det gælder fx skatter, afgifter og meget aktuelt energipriserne, som kan gøre en stor forskel på, hvor meget det koster at bo i en bolig, og som desværre kan stige, siger Thomas Hovgaard, der presseansvarlig i Estate.

Hvis energipriserne på en bolig fx stiger med tusinde kroner om måneden, vil det kunne i nogle tilfælde få betydning for salgsprocessen.

-Nu skal vi ikke male fanden på væggen, men hvis en bolig ikke er specielt godt isoleret og har en varmekilde af ældre dato, kan det betyde store omkostninger, når energipriserne stiger. I en salgssituation kan det derfor være et punkt, som tiltrækker sig opmærksomhed. Når man skal købe en bolig, indgår ikke kun prisen men også de øvrige faste udgifter i det samlede regnestykke, og her kan energi godt få betydning, siger Thomas Hovgaard.

Heldigvis kan man ifølge Thomas Hovgaard trække på sin ejendomsmægler i forhold til, hvordan man forholder sig til sådan en situation.

-De fleste ejendomsmæglere har erfaring med boligens energiforbrug eller kan henvise til professionel rådgivning. De vil i mange tilfælde kunne hjælpe boligejere med at finde en kvalificeret løsning, som kan gøre boligen mere attraktiv. Måske giver det mening at foretage nogle forbedringer på boligen eller udskifte varmekilden til en mere bæredygtig i forhold til et fremtidigt salg, siger Thomas Hovgaard, der samtidig oplyser, at flere og flere købere er optaget af en boligs grad af bæredygtighed.

Kommentarer