Hillerød

23-årig sigtet for at gå rundt med hardball-pistol

Foto: Rigspolitiet

Klokken 13.28 indløb der anmeldelse om, at en mand var blevet set på Torvet medbringende en pistollignede genstand. 

Patruljer kørte til området for at lede efter manden, og en 23-årig mand fra Hillerød, som passede til beskrivelsen, blev i den forbindelse truffet. 

Ved visitation blev han fundet i besiddelse af en hardball-pistol, og han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, idet hans adfærd var egnet til at forstyrre den offentlige orden og tryghed. 

Hardball-pistolen blev ved samme lejlighed konfiskeret.

Kommentarer